En god is skal være cremet og fremstillet uden brug af syntetiske smagsstoffer. Der er en verden til forskel på bananflødeis eller flødeis med banan smag.
En fløderigtig succes fra Vebbestrup.
- Umiddelbart lyder det kryptisk, men tro mig – det gør en forskel, om man her skræller 200 kilo bananer og putter dem i isen eller vælger at fremstille flødeis med banansmag, og hvor isen aldrig har set skyggen af en banan, forklarer isfabrikant Leif Christensen, Vebbestrup flødeis.
Tilsvarende bruger han vanilje i sin vaniljeis – og ikke et syntetisk produkt med det sigende navn – vanillin.
- Akkurat som forskellen på at købe kartoffelsalat i supermarkedet ellers spise den hjemmelavede fra vor mor. Det er de gode gamle is opskrifter, vi holder os til, og som folk gerne vil have.